Tærte med jordbær og marcipan
Brød og kager, Dessert

Tærte med jordbær og marcipan

Tærte med jordbær er en måder at komme om desserten på ved, at servere en kage, som du kan have bagt i forvejen. Denne frugttærte kan fryses ned og alle slags bær eller frugt kan bruges. Jeg fik lige en idé til en kage med jordbær, som passer så fint, når det skal være nemt og hurtigt. Alle ingredienser til dejen piskes sammen og jordbærrene fordeles over – Så er der lækker tærte med jordbær. Jeg har serveret tærten med skyr med vanilje. Du kan også bruge creme fraiche, flødeskum, hvis du bedre kan lide det.


Når duften af friske jordbær rammer os, så ved vi, at det er sommer i Danmark. Der er intet som nye smagfulde jordbær til at skyde sommersæsonen i gang. Lige for tiden er de første danske frilandsjordbær i butikkerne. Jordbær er jo en form for nationalspise i løbet af sommeren, og vi opfatter jordbær som meget dansk. Det hænger sammen med sol og sommer og aftenhygge ved grillen. Den lokale Rema havde tilbud på jordbær og jeg elsker jordbær, men er ikke til jordbær med fløde. Det blev til denne tærte med jordbær.
Hvis du ikke har marcipan kan du enten undlade det eller komme lidt mandelessens i. Hvis du gerne vil tabe dig vil jeg anbefale dig at bruge mandelessens, da der er 5 kcal pr 100 g, hvorimod der er 460 kcal pr 100 g i marcipan. Hvis du gerne vil have marcipan i din tærte, kan du bruge EASIS Marcipan med 60% mandler. EASIS Marcipan er uden tilsat sukker, har et højt fiberindhold og samme lækre smag og konsistens som traditionel marcipan.

Tærte med jordbær og marcipan

Print opskrift Pin opskrift Kommenter
Antal: 4 pers

Ingredienser

  • 75 gram smeltet smør
  • 3 æg
  • 2 dl. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • dl hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 150 gram marcipantern eller 2 tsk. mandelessens
  • 300 gram friske eller frosne blåbær

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  • Pisk æg, sukker og vanilje til æggesnaps. Brug el-pisker eller køkkenmaskine.
  • Tilsæt smeltet smør. Pisk godt.
  • Vend mel og bagepulver i forsigtigt i.
  • Pensle et tærtefad og hæld dejen heri. Skær marcipanen i tern og pres stykkerne ned i dejen.
  • Fordel bærrene på toppen og tryk også dem lidt ned. Drys lidt perlesukker på toppen.
  • Sæt tærten i ovnen og bag den ca. 25-30 minutter. 175 grader varmluft.
  • Prik en gaffel i - når der ikke længere hænger dej ved, er tærten færdig.

Noter

Tilbehør: flødeskum eller vanilje skyr, creme fraise med lidt vanilje.
Kan du lide mine opskrifter?Følg @diannasopskrifter på facebook
Forrige indlæg Næste indlæg

Relaterede indlæg

Ingen kommentar

Skriv en kommentar