sundhedstips

Sund jul: få inspiration til en sund jul

sund julSund jul er det muligt? Ja, det handler om alt med måde og i moderate mængder. 🙂
December er lig med julefrokoster, æbleskiver, hjemmelavet konfekt og småkager. Vi ved alle at julemåneden er en kaloriebombe, hvor der hurtigt ryger et par kg på. Men hvorfor bruge hele januar på de mange fortsæt som ofte handler om sundere livsstil og vægttab? Vær på forkant i den søde juletid og med lidt få ændringer kan du få en sund jul.
Men den gode julemad skal ikke give os dårlig samvittighed. Med få enkelte ændringer, kan du gøre julemåneden lidt sundere. Jeg har derfor samlet lidt råd til, hvordan du kan få en sundere jul uden de helt store ændringer.

Sund jul

Selvom du gerne vil have en sund jul, så giv dig lov, at nyde og udvælge af lækkerier og den gode julemad. Tænk i valgmuligheder frem for forbud. Du kan vælge at spise de mere usunde julelækkerier med stor nydelse og nærvær – men i begrænsede mængder. Eller du kan udvælge dem, du nyder mest.

Frugt og grønt

Spis frisk frugt: Sukkerindholdet er højt i tørret frugt og bidrager derfor med mange kalorier, mens al den dejlige friske frugt, vi kan få i julen, som appelsiner, klementiner og æbler indeholder langt færre kalorier. Der er f.eks. 7-8 gange så mange kalorier i tørrede dadler pr. 100 gram, som i æbler. Spis derfor mest frisk julefrugt.
Giv mest plads til grøntsagerne: Lader du grøntsager, som f.eks. rødkål og grønkålssalat, fylde mere på tallerkenen, bliver der mindre plads til fed steg og sovs!

Konfekt og chokolade.

Vælg højt kakaoindhold i chokolade: Der er meget sukker og fedt i chokolade, men vælger du en chokolade med et højt kakaoindhold, er der mindre af det usunde, og du spiser måske mindre i forhold til, hvis du spiser en lys chokolade. Vælg gerne chokolade med et højt kakaoindhold.
Forsøg at tænke “lidt men godt“. Der behøver ikke være en kæmpe slik skål. Server i stedet lidt, men godt. Læg vægt på kvalitet, eller at det er hjemmelavet, som fx et par stykker kvalitets chokolade eller hjemmelavet konfekt.

Julefrokost og juleaften

Tag for dig af fiskeretterne: Du har rig mulighed for at spise meget fisk i julen, da det danske julefrokostbord ofte byder på fisk. De fede fisketyper som f.eks. sild, laks, ål og makrel indeholder omega-3 fedtsyrer, som har mange kendte gavnlige effekter på sundheden.
Vælg fuldkornsbrød: Der er ofte brød på de danske juleborde. Fuldkornsbrød mætter rigtig godt, er sundt og holder maven i gang. Kigger du efter fuldkorns logoet, når du handler, kan det være nemmere at købe fuldkorn.
Sluk tørsten i vand: Alkohol kan øge appetitten og indeholder, ligesom sodavand og juice, mange kalorier, men du får ingen ekstra kalorier ved at slukke tørsten i vand. Drik derfor rigeligt med vand. Stil altid koldt postevand på bordet – gerne med skiver af citron, appelsin eller agurk i.
Sovsen: Jævn sovsen i stedet for at bage den op og brug gerne skyen fra andestegen eller flæskestegen.
Skær fedt væk: Skær det synlige fedt fra både andestegen og flæskestegen.
Brunede kartofler: Brug mindre sukker og fedt til de brunede kartofler.
Risalamande: Kog risengrøden med skummetmælk og brug Cremefine til piskning 19 % i stedet for fløde.

Motion

Rør dig i julen: Gør det til en tradition at bevæge dig meget i julen. Julen byder på mange fridage, hvor der er god mulighed for at gå lange ture i den friske luft efter en julefrokost eller inden julemiddagen. Cykle en tur med familien, tage i fitness center osv.

No Comments

Leave a Reply