Brød og kager/ Dessert

Rabarbertærte – Hurtig og nem

RabarbertærteRabarbertærte er en rigtig sommerlig tærte. Brug evt. rabarberne fra haven til at lave en skøn rabarbertærte. Rabarber er ikke en frugt i botanisk forstand, men en grønsag, og oven i købet en sund en af slagsen. Den indeholder kun 3 g kulhydrat og 4 g kostfibre pr. 100 g.

Rabarber mineraler og vitaminer, og er især rig på vitamin A og C. Vitamin A er et fedtopløseligt vitamin, som er nødvendigt for blandt andet syn, forplantningsevne, immunforsvaret, regulering af arveanlæg, slimhinder og vækst. Vitamin C har betydning for immunforsvaret, beskytter måske mod virus og bakterier, fremmer heling, nedsætter kolesterolindhold i blodet, naturligt afføringsmiddel, styrker cellerne.

Rabarber bruges dog som regel som en frugt i madlavningen, fx til tærter, kage og kompot. Men faktisk kan rabarberkompot være et lækkert tilbehør til kylling, kalvesteg, lam eller stegt fisk, såsom sild, hornfisk eller laks. I stedet for vanilje kan man prøve at krydre kompotten med chili, ingefær eller stjerneanis.

Inspiration Rabarbertrifli

Rabarbertærte

Print opskrift
Antal: 6 pers

Ingredienser

  • 100 g sukker
  • 2 æg
  • 100 g smeltet smør
  • 100 g hvedemel
  • 50 g kokosmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • kornene fra ½ vaniljestang
  • 100 g marcipan i små terninger – kan undlades og evt. erstattet med mandelessens.
  • 300 g rabarber i små skiver
  • 4-5 spsk. rørsukker

Sådan gør du

1

Pisk æg og sukker godt.

2

Rør smørret i lidt ad gangen.

3

Bland hvedemel, kokosmel, bagepulver og vaniljekorn sammen, og vend det i dejen.

4

Vend til sidst marcipanstykkerne og 1/3 af rabarberstykkerne i dejen.

5

Fordel dejen til rabarbertærte i den smurte form med løs bund, med en diameter på 20 cm eller en aflang på 10 x 30 cm .

6

Læg resten af rabarberstykkerne oven på dejen, tryk dem lidt ned, og drys den ubagte rabarbertærte med rørsukker.

7

Bag rabarbertærte midt i en 170° varm ovn i 30-35 minutter.

8

Rabarbertærte skal helst serveres lun med flødeskum eller vaniljeis til.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply