proteinpandekager
Morgenmad, Protein

Proteinpandekager med banan

Proteinpandekager er gode til morgenmad, eller som en snack efter træningen. Eller som et lækkert, alternativ til almindelige pandekager. Proteinpandekager laves med havregryn og bananer.
Hvis vi ser bort fra en smule vaniljesukker, så er der ikke tilsat yderligere sukker i opskriften.
Disse pandekager er nemme at lave og er gode når de lige er bagte, men de er bestemt mindst lige så lækre når de er kolde. Derfor kan du med fordel bage rigeligt, og komme dem med i madpakken. Pandekagerne indeholder en del havregryn, så der er masser af fibre i dem.

Hvis du er en af dem, der træner ved du at protein er vigtig i forhold til træning. Proteinpandekager er et udemærket supplement til en sund kost, og trænger du til ekstra protein er disse pandekager en mulighed. Der findes mange proteinpulvere på markedet, der kan bruges i denne opskrift og du kan bruge det proteinpulver du bedt kan lide.

Proteinpandekager med færre kalorier

Hvis du ønsker, at spare på kalorierne, kan du nøjes med at tilsætte æggehvide til pandekage-dejen i stedet for hele æg (brug æggehvider fra ca. 3 æg – eller 2 bægre æggehvide – ca. 100 g). Så sparer du over 100 kalorier. Du går godt nok glip af alle de sunde stoffer fra æggeblommen, men du får stadig masser af protein og et sundt og mættende måltid.

proteinpandekager

Proteinpandekager med banan

Print opskrift Pin opskrift Kommenter
Antal: 1 pers

Ingredienser

  • 1 banan
  • 2 æg
  • 50 g. havregryn
  • 2 spsk. mel eller mandelmel
  • 1/2 scoop proteinpulver efter eget valg
  • 1,5 dl. mælk
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljepulver

Sådan gør du

  • Mos bananen i en skål.
  • Tilsæt æg og havregryn, og mix det godt sammen med en blender eller stavblender.
  • Tilsæt mælk, mel, proteinpulver, bagepulver og vaniljepulver, og bland det hele godt sammen.
  • Bag pandekagerne i kokosolie, olivenolie eller anden fedtstof på en middelvarm pande.
  • Server dem lune med bær eller frugter på.

Noter

Lav evt. en stor portion og frys ned i små poser. Så er der, hvis du få lyst til en sund snack.
Kan du lide mine opskrifter?Følg @diannasopskrifter på facebook
Forrige indlæg Næste indlæg

Relaterede indlæg

Ingen kommentar

Skriv en kommentar