Dessert

Pæretærte med marcipan & hindbær

Pæretærte med marcipan & hindbærPæretærte med marcipan er nem at lave. Faktisk tager det ikke meget mere end omkring 10 minutter at røre ingredienserne til mørdejen sammen.
Mørdej kan opbevares i alufolie 1-2 uger i køleskab. Ved frysning kan mørdejen holde sig 3-4 måneder. Når jeg ruller mørdej ud, er det nemmest mellem to stykker bagepapir, så hænger den ikke fast. Mørdej og tærtedej kan købes færdigfrossen i ruller á 300 g, men du kan også vælge selv at lave den.
Du kan evt. bruge min opskrift på Mørdej – En nem opskrift

Denne tærte smager skøn. Især marcipanmassen giver en god smag og konsistens til pæretærten. Tærten består af en mørdejsbund, marcipanmasse og halve pærer. Da jeg bagte denne pæretærte med marcipan brugte jeg en dåse henkogte pærer, da jeg ikke havde nogle friske pærer.
Har du nogle modne pærer, vil jeg anbefale dig at bruge dem.
Jeg kunne forestille mig, at man kunne bruge andre slags frugt enten hele eller i tern. Tærten smager bedst, når den er friskbagt, men skulle der blive et enkelt stykke tilovers til dagen efter, smager det absolut ikke ringe. Pæretærte med marcipan er ikke just en fedtfattig tærte, men i min verden findes der ikke noget mad der er forbudt. – Alt med måde og i moderate mængder 😉

Pæretærte med marcipan & hindbær

Pæretærte med marcipan & hindbær

Print opskrift Pin opskrift Kommenter
Antal: 6 pers

Ingredienser

  • 1 potion mørdej
  • 125 g hindbærmarmelade
  • 1 ds pære
  • 1 æg
  • 400 g Kransekage masse

Sådan gør du

  • Rul dejen ud og læg den i en tærteform. Smør bunden med hindbærmarmelade.
  • Skræl pærerne, skær dem i smalle både og fordel dem i tærteformen.
  • Pisk æg og kransekagemasse sammen og hæld det over pærerne.
  • Bag tærten i 30 minutter ved 200° C nederst i ovnen.

Noter

Servér med kold med flødeskum, vaniljeis eller creme fraiche.
Sulten efter flere opskrifter?Følg @diannasopskrifter på facebook

0

You may also like

Leave a Reply