Mørbrad i ovn
Aftensmad

Mørbrad i ovn med kryddersmør

Mørbrad i ovn med kryddersmør med persille giver lækker og smagfuld mørbrad. Oftest, når jeg laver mørbrad, er det enten som bøffer eller med fyld fx. flødeost. Det er ikke så ofte at jeg helsteger mørbrad, men hver gang det sker, så overraskes jeg over, hvor saftigt og mørt et stykke kød det egentlig er – blot man ikke steger det for meget. Jeg er ikke bedre end andre og kører lidt fast i at lave det samme om og om igen, fordi det er så nemt.

Mørbrad kan laves på mange måder. En klassiker er fx mørbradgryde. I denne opskrift på mørbrad i ovn har jeg smurt mørbraden med hvidløgs smør. Du kan evt. bruge færdiglavt hvidløgs smør. Det er ikke sidste gang, jeg laver det. Når du først har pudset din mørbrad, er den hurtig og nem at tilberede. Da kødet allerede er mørt, behøver du ikke stege din mørbrad særlig lang tid. Steger du din mørbrad for længe, risikerer du, at den bliver tør, og så er din mørbrad jo ikke længere så spændende.
Hvad du skal servere til din mørbrad, afhænger af dit humør. Du kan lave en sauce med den kødsaft, der er rendt ned i fadet, mens mørbraden stegte. Hertil kan du så servere hasselbackkartofler. Eller du kan servere med flødekartofler eller med nye kartofler og evt. lidt kogte gulerødder til.

Mørbrad i ovn

Mørbrad i ovn med kryddersmør

Print opskrift Pin opskrift Kommenter
Antal: 4 pers.

Ingredienser

  • 2000 g mørbrad (afpudset)
  • Kryddersmør:
  • 150 g Smør
  • 1 bdt. Persille (frisk)
  • 3 fed Hvidløg
  • Salt & Peber

Sådan gør du

  • Puds mørbraden ved at fjerne sener, hinder og synligt fedt.
  • Smør blandes med hakket persille, hvidløg, salt, peber.
  • Hvidløgs smør smøres mørbraden, som steges ca. 18-20 minutter i en 200 grader alm. ovn.
  • Mørbraden tages ud og hviler i 20 minutter inden der skæres skiver af det.
  • Servere med nye kartofler og sovs lavet af skyen fra stegen.
Kan du lide mine opskrifter?Følg @diannasopskrifter på facebook

Forrige indlæg Næste indlæg

Relaterede indlæg

Ingen kommentar

Skriv en kommentar