Aftensmad

Millionbøf med kartoffelmos 406 kcal

Millionbøf med kartoffelmosMillionbøf med kartoffelmos er noget vi alle kender og har fået som barn. Typisk blev den serveret med kartoffelmos og rødbeder, men spaghetti eller ris er også en mulighed. Jeg serverede med hjemmelavet kartoffelmos til, hvor jeg kom smøreost i frem for smør og mælk.
Der er 406 kcal pr pers incl hjemmelavet kartoffelmos.

Jeg lød gryden med millionbøf stå på lavt blus i et par timer og tog først laurbærbladene op da jeg servere til aften. Det giver en god smag.
Hvis man ikke har tålmodighed – eller tid – til det, kan man koge det i kortere tid. Lav dobbelt portion af millionbøf og frys ned – så er der nem og lækker aftensmad en anden dag 🙂
Jeg brugte gulerod og peberfrugt i millionbøf med kartoffelmos, men du skifte ud med de grøntsager du bedst kan lide. Kartoffelmosen lavede jeg af 1 kg kartofler, som jeg kogte uden salt og mosede med en spsk. smøreost med krydderier og det gav en skøn og cremet kartoffelmos.

Historien bag millionbøf

Millionbøf blev populær i det danske køkken i 1960’erne, da mange kvinder begyndte at arbejde uden for hjemmet, men stadig også stod for husholdning og madlavning. Millionbøf er hurtigt at tilberede og der blev der bedre tid til andre huslige pligter, når madlavningen var hurtigt overstået.
Retten bestod dengang af hakket oksekød og løg stegt i margarine. Hos den moderne husmor blev den smagt til med tomatpuré og tilsat bouillon, meljævning. Op igennem 1970’erne ændrede opskriften sig til at ligne den italienske kødsauce. I stedet for margarine brugte man olie til at stege i, og flåede tomater erstattede bouillonen. I de hjem, hvor man virkelig var med på den italienske mode, hævdede man endda, at millionbøf var den danske måde at sige spaghetti bolognese på. For spaghetti havde skubbet kartoffelmosen ud i kulden og var nu det foretrukne valg at spise spaghetti til.

Inspiration: Millionbøf i fad med kartoffelmos

Millionbøf med kartoffelmos

Millionbøf med kartoffelmos 406 kcal

Millionbøf med kartoffelmos er noget vi alle kender og har fået som barn. Typisk blev den serveret med kartoffelmos og rødbeder, men spaghetti eller ris er også en mulighed. Jeg serverede med hjemmelavet kartoffelmos til, hvor jeg kom smøreost i frem for smør og mælk. Der er 406 kcal pr pers incl hjemmelavet kartoffelmos.
Antal 4 pers

Ingredienser
  

  • 2 store løg
  • 2 store gulerødder
  • peber frugt
  • 400 g oksekød højst 10 %
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 ds dåse koncentreret tomatpuré
  • 5 dl okse- eller grønsagsbouillon
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 2 laurbærblade
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Skræl løg og gulerødder.
  • Riv løg gulerødder og skær peberfrugt groft.
  • Brun kødet i olien i en gryde
  • Tilsæt grønsagerne, og brun dem med i 4-5 minutter.
  • Rør tomatpuréen sammen med bouillon og majsstivelse, og rør blandingen med kød og grønsager.
  • Tilsæt laurbærblad, kog op, skru ned til lavt blus, og lad retten simre i 30 minutter. Smag til med salt og peber.

Noter

Næringsindhold pr 100 g.
Fedt Protein Kulhydrat Kcal
5,17 7,84 7,43 111

No Comments

Leave a Reply