Brød og kager

mazarinkage med mandelessens

Glem alt om den kedelige, halv tørre mazarinkage fra tanken, som ikke er meget værd at sætte tænderne i. En hjemmelavet mazarinkage smager tusind gange bedre og denne opskrift er supper nem at gå til. Denne kage er bagt uden marcipan, men med mandelessens istedet og det gør bestemt ikke kagen ringere af den grund og du får en mere frisk og tilpas svampet kage.
Du kan evt. fryse din kage ned og hvis du en dag får uventet gæster er det blot at tage kage op af fryseren og komme glasur på. I mazarinkage bruges der marcipan i opskriften. I denne opskrift er marcipan med mandelessens. Hvis man ikke er til mandelessens kan man bruge marcipan i kagen, men da marcipan indeholder en del sukker, hænger det ikke altid sammen med en sund livsstil, derfor er mandelessens et bedre alternativ.

MAZARINKAGE

250 g margarine
250 g sukker
250 g mel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. mandelessens
2 dl mælk
2 æg
Glasur
Sigtet flormelis
Sigtet kakaopulver
Margarine og sukker røres hvidt. Tilsæt ægene og rør godt igennem. Mælken tilsættes og efter omrøring tilsættes bagepulver, mandelessens og mel. Dejen røres godt igennem og dejen hældes i en smurt bradepande ca. 30 x40 cm og bages 25 min ved 180 grader. Når kagen er afkølet kommes glasur på kagen. Glasur: sigt flormelis og kakao, rør det sammen med lidt vand.

No Comments

Leave a Reply