krydderkage
Brød og kager

krydderkage en skøn julekage

krydderkageKrydderkage er en gammel klassiker med en god krumme, som er fyldt med en skøn smag af brunkage. Her får du opskriften på en skøn jule kage til kaffen.

I eftermiddags lavede jeg en god krydderkage med Korender. Det er lang tid siden, at jeg laver sådan en kage.
Den smager jo skønt, men det kan skyldes, at det er sjældent jeg bager den. Jeg synes personligt, at en krydderkage skal bages med rosiner, men bryder man sig ikke om det, kan det udelades. Alternativt kan man bruge korender som jeg gjorde, da jeg ikke havde rosiner hjemme. Kagen er en gammel opskrift, som jeg har haft liggende i mange år, så ved faktisk ikke hvor den stammer fra.

Kagen smager skønt den er bedst den første dag. Så bag den om formiddagen, som gæsterne kommer om eftermiddagen. Den skal mindst køle af 1 time. Så afsæt 2 – 2½ time, så kan du servere nybagt krydderkage for dine gæster. Her på matriklen nåede kagen ikke at køle af før, at hr. (m)and nåede at spise det meste af kagen. Du kan evt. fryse kagen ned. Men den er nu bedst, når den er nybagt – hvilken kage er ikke det.?

Inspiration: krydderkage muffins

krydderkage

Ingredienser

  • 250 g blødt smør
  • 250 g sukker
  • 2 æg
  • 400 g hvedemel
  • 1 tsk. Vaniljesukker
  • 1 brev Brunt Bagepulver
  • 2,5 dl mælk
  • 1 pose Korender (75 g eller rosiner)

Sådan gør du

  • Pisk smør og sukker sammen i en skål.
  • Pisk æggene i et ad gangen med en håndmixer eller røremaskine ved høj hastighed.
  • Tilsæt sigtet hvedemel, vaniljesukker og brunt bagepulver og rør det i sammen med mælken.
  • Rør til sidst korender i dejen.
  • Hæld dejen i en smurt sandkageform. Bag kagen nederst i ovnen i 55-60 min. ved 175 ºC ikke varmluft.
  • Afkøl kagen på en bagerist.

Noter

Hvis kagen allerede er blevet brun, men endnu ikke helt færdigbagt, kan den dækkes til med sølvpapir.
Krydderkage holder sig frisk og saftig i flere dage, og er velegnet til frysning.
Kan du lide mine opskrifter?Følg @diannasopskrifter på facebook

Forrige indlæg Næste indlæg

Relaterede indlæg

Ingen kommentar

Skriv en kommentar