Dessert

Klementinmousse med chokolade

KlementinmousseJulen er gået på hæld, og du fik smeltet for meget chokolade til konfekten, du stadig er en kvart liter fløde, der aldrig nåede i sovsen, brunkagerne hænger alle ud af halsen og frugtskålen bugner af klementiner, der stadig er saftige men umulige at skrælle, fordi skrællen er blevet for tør er der her en opskrift på en let dessert – Klementinmousse med chokolade er en nem og skøn dessert til nytårsaften. Har du ikke Klementiner kan du erstatte med appelsiner.

Klementinmousse, har sødmen fra klementinerne og en dejlig eftersmag af Grand Marnier, der tilføjer en mere tydelig appelsinsmag. Denne dessert kan laves dagen før. Har du mod på det kan du i stedet for at lave desserten i lag, lave lidt sjov med den og lave den skæv. Her gælder det om at stille glasset i en vinkel når den står i køleskabet.

Klementin er som så mange andre citrusfrugter rig på C-vitamin. Ved at spise 3 klementiner får man dækket ens daglige behov for C-vitamin. Der er kun få kalorier i klementiner, da man ved at spise 100 gram af frugten blot indtager 43 kcal og sølle 0,1 gram fedt. Klementiner sælges i Danmark fra oktober til februar – nogle gange helt ind i marts og april. Klementinerne vi køber i Danmark kommer typisk fra middelhavsområdet og er som oftest ikke økologiske. Det betyder, at der kan sidde mange pesticidrester i skrællen. Brug fx. Klemmentiner i Rødkålssalat

Klementinmousse

Print opskrift Pin opskrift Kommenter
Antal: 6 pers

Ingredienser

  • 4 klementiner
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 2 pasteuriserede æggehvider
  • 1 spsk. sukker
  • 2 blade husblas
  • 6 tsk. Grand Marnier
  • 1,5 dl piskefløde
  • Chokolademousse
  • 225 g mørk chokolade (55% kakaoindhold)
  • 3 pasteuriserede æggeblommer
  • 3 pasteuriserede æggehvider
  • 1 spsk. sukker
  • 2,5 dl piskefløde

Sådan gør du

  • Læg husblassen i koldt vand ca. 10 minutter.
  • Halver klementinerne, og pres saften ud af dem. – du kan evt. bruge appelsinsaft istedet for Klementiner. Hæld saften igennem en si og over i en lille gryde. Kog saften i få minutter.
  • Vrid den udblødte husblas fri for vand, og smelt den sammen med saften. Lad det afkøle.
  • Pisk æggeblommer og sukker til en luftig og tyk masse.
  • Pisk æggehvider stive i en skål med rene piskeris.
  • Pisk fløden til skum, og vend det sammen med æggeblommerne.
  • Tilsæt herefter klementinsaften og Grand Marnier, og bland det hele godt sammen.
  • Vend de stive æggehvider forsigtigt i moussen. Hæld moussen i en skål eller i portionsglas, og stil den i køleskabet. Forbered herefter chokolademoussen. Bræk chokoladen i mindre stykker, og smelt den i en skål over et vandbad.
  • Pisk æggeblommer og sukker til en luftig og tyk masse. Pisk æggehvider stive i en skål med rene piskeris. Bland den smeltede chokolade sammen med æggeblommerne. Pisk fløden til skum, og vend det sammen med chokolademassen. Tilføj en tredjedel af de piskede hvider til moussen og pisk godt. Vend forsigtigt den resterende del af de piskede æggehvider i moussen. Fordel chokolademoussen oven på klementinmoussen i portionsglassene, og pynt med hvid chokolade. Opbevar moussen i køleskabet, indtil den skal serveres.
Kan du lide mine opskrifter?Følg @diannasopskrifter på facebook
0

You may also like

Leave a Reply