Honningmarineret laks og rodfrugter
Aftensmad

Honningmarineret laks og rodfrugter

Honningmarineret laks og rodfrugter er lækker mad, der er nem at lave også i en travl hverdag. Retten passer mere eller midre sig selv.

Du kan bruge de rodfrugter du bedst kan lide. Eller du kan købe en pose færdig rodfrugt-mix der f.eks. består af rødbeder, gulerødder og pastinak/persillerod. Marinaden som både laks og rodfrugter vendes i giver en skøn smag. Der er brugt en del sennep i opskriften, så bliv ikke forskrækket. Du kan evt. bruge en mild sennep.
Når rodfrugterne er bagt bliver de sprøde, lækre, søde og særlige lækrere. Marinaden, der bruges til honningmarineret laks og rodfrugter kan bruges til andet kød som fx. koteletter, svinemørbrad, kylling, kalkun osv.

Jeg gav både rodfrugter og laks ca 15-20 i ovnen. Det vigtigt, at du ikke tilbereder laksen for længe. Det giver en træls smag af fisk på den dårlige måde, så hold dig cirka til de 15 minutter. Du kan evt. også vælge at lave honningmarineret laks og rodfrugter på grill, itedet for i ovn.

Laks er sundt

Laks indeholder en stor mængde af de sunde fedtsyrer, som blandt andet Omega-3. Fedtindholdet i laksen, er sundt for dig og dit helbred. De sunde fedtstoffer, heriblandt omega-3, sørger blandt andet for at din hjerne virker optimalt, og styrker din hukommelse, og forebygger demens.
Laksen er én af naturens bedste og reneste kilder til D-vitamin. D-vitamin er vi typisk i underskud af her i Danmark, fordi at vi ikke får nok sol om vinteren – normalt optager vi D-vitaminet igennem huden fra solen, som så hjælper kroppen til selv at danne det. Men uden solen, er dette ikke muligt, og det er derfor nødvendigt for os at indtage det gennem kosten, eller som et ekstra vitamin tilskud. D-vitamin er vigtigt for knoglesundheden, og vitaminet har ligeledes én af de centrale roller i kroppens produktion af hormoner.

Honningmarineret laks og rodfrugter

Honningmarineret rodfrugter og laks

Print opskrift Pin opskrift Kommenter
Antal: 4 pers

Ingredienser

  • 1,5 kg blandede rodfrugter
  • 1 dl. dijonsennep eller mild sennep
  • 4 spsk. olie
  • 4 spsk akaciehonning
  • Salt/hvidløgspeber
  • 1 spsk. tørret timian eller 2 spsk. frisk
  • 4 stk Laksestykker

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Skræl rodfrugterne og skær dem i stave.
  • Honningmarinaden: Rør olie med sennep, honning og krydderier.
  • Vend rodfrugterne i dressingen.
  • Bag rodfrugterne 30-45 minutter i ovnen. Vend dem et par gange undervejs.
  • Rodfrugterne er færdige når de er sprøde og stadig har "bid"
  • Laks: Beklæd et fad med bagepapir og læg laksestykkerne i fadet og kom en halv potion honning marinade over laksestykkerne og bag dem de sidste 15 af bagetiden af rodfrugterne.

Noter

Honningmarinaden kan bruges til andet kød som fx. koteletter, svinemørbrad, kylling, kalkun osv. 
Kan du lide mine opskrifter?Følg @diannasopskrifter på facebook
Forrige indlæg Næste indlæg

Relaterede indlæg

Ingen kommentar

Skriv en kommentar