Aftensmad

Fiskefrikadeller med remouladesauce

FiskefrikadellerFiskefrikadeller er nem at lave på en travl hverdag, og kan serveres med dampede gulerødder og enten kartofler eller ristet rugbrød. Hjemmelavede fiskefrikadeller er en skøn hverdagsret, der er nem at lave og smager fantastisk. Her får du opskriften på en fedtfattig remouladesauce, som er god til dig der enten vil tabe dig eller blot ønsker at leve sundt.

Fisk er sundt, da de indeholder sunde fiskeolier som omega-3 fedtsyrer og vitaminer som D-vitamin, jod og selen. Ved at spise den anbefalede mængde fisk nedsætter man risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme. Mangel på D-vitamin kan give knoglesvind, der øger risikoen for knoglebrud hos ældre.

Torsk, som bruges i fiskefrikadeller er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen. Torskens lever er meget fedtholdig og rig på de sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. N-3 fedtsyrer er livsnødvendige for os mennesker og skal derfor være til stede i små mængder i vores kost. Torskeleveren har, ud over jod og selen, et meget højt indhold af A-, D-, E- og B12-vitamin.

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne, at spise 350 gram fisk, heraf ca. 200 gram fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. 350 gram svarer til to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, marinerede sild, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger.

FISKEFRIKADELLER

FISKEFRIKADELLER

Print opskrift Pin opskrift Kommenter
Antal: 4 pers

Ingredienser

  • 1 bakke finthakket fiskefars
  • Remouladesauce
  • 3 dl Græsk yoghurt 10%
  • 50 g letremoulade
  • ½ tsk karry
  • 1 tsk friskpresset citronsaft
  • ¼ tsk lidt sukker
  • ¾ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Form farsen til frikadeller. Lad fedtstoffet blive gyldent i en pande og steg fiskefrikadellerne.
  • Remouladesauce
  • Rør yoghurten sammen med remouladen og smag til med karry, citronsaft, sukker, salt og peber.
  • Server de lune fiskefrikadeller med remouladesauce, ristet rugbrød og gulerødder dryppet med citronsaft.

Noter

Du kan evt. server fiskefrikadellerne med ristet rugbrød. 
Kan du lide mine opskrifter?Følg @diannasopskrifter på facebook
0

You may also like

Leave a Reply