Aftensmad Dessert

Avocado med tun

avocado med tunAvocado med tun er en skøn opskrift på let og lækker frokost. Du kan også servere fyldt avocado, som en lækker forret.
Mængderne i ingredienslisten svarer til frokost eller forret til 4 personer eller hovedret/aftensmad til 2 personer. Hvis du servere fyldte avocadoer som frokost eller hovedret/aftensmad, kan de evt. servéres med ristet rugbrød og blødkogte æg – det er en lækker kombination.
Du kan evt. skifte tomaterne ud med hakket kogt æg og tilføje lidt bladselleri.
Du kan komme det fyld du ønsker i dine avocadoer. 😉

Avocado er spækket med sundhed.

Avocadoer indeholder ca. 190 kcal pr. 100 gram. Det er forholdsvis mange kalorier, men det bør ikke afholde nogen fra at spise den – heller ikke selv om man gerne vil tabe sig.
Det handler som med alt andet om mængder. Vil du tabe dig, er det en god ide at nøjes med en halv avocado om dagen.
Avocadoer mætter, da kødet indeholder godt med kostfibre, som har en gavnlig effekt på din fordøjelse og derfor også dit vægttab. Størstedelen af de fedtstofferne, der findes i avocadoer er de gode, nemlig de sunde enkeltumættede fedtstoffer, som din krop vil elske og har gavn af. De sunde fedtstoffer spiller en afgørende betydning for vores sundhed, især den dejlige oliesyre, som avokadoen også indeholder. Undersøgelser har vist, at det sunde fedt i avocadoer spiller en stor rolle, når det kommer til følelsen af mæthed.

En undersøgelse har vist, at de forsøgspersoner, som spiste en halv avocado til frokost, i op til tre timer efter, havde 40 procent mindre lyst til at spise. En af årsagerne til det nedsatte behov for mad kan blandt andet skyldes, at det sunde fedt i en avocado ikke påvirker blodsukkeret, og at fedt mætter mere end kulhydrater. Når du spiser avocado, får du bla. magnesium. Magnesium sørger for at holde dine muskler stærke og sunde. Endvidere er det med til at regulere blodtrykket. Avocado er rig på protein og indeholder E-, B- og C-vitaminer.

Avocado med tun

Print opskrift Pin opskrift Kommenter
Antal: 4 pers

Ingredienser

  • 2 ds tun
  • 1 rødløg
  • 100 g tomater
  • 1 bdt purløg
  • 4 avocadoer
  • salt
  • peber
  • saften fra 1 limefrugt
  • creme fraiche

Sådan gør du

  • Pres tunen fri for væde, og kom den i en skål.
  • Hak rødløget fint, og kom halvdelen i skålen med tun. Kom den anden halvdel i en lille skål, og gem det til pynt/drys.
  • Skyl chilien, og flæk den på langs. Fjern kernerne og de lyse "hinder", og snit chilien fint. Kom den i skålen med tun.
  • Skyl tomaterne, og lad dem dryppe godt af. Skær dem i fine tern, og kom dem i skålen med tunfyld.
  • Skyl purløget, og lad det dryppe godt af. Dup det evt. tørt med lidt køkkenrulle. Hak/klip purløget fint, og bland halvdelen i tunfyldet. Kom den anden halvdel i en lille skål, og brug det som drys ved servéring.
  • Krydr fyldet med salt og peber, og bland godt rundt.
  • Skær avocadoerne over på langs, og fjern stenene. Dryp limesaft over - det forhindrer avocadoerne i at blive brune. Pres evt. resten af limesaften over tunfyldet.
  • Fyld avocadoerne med tunfyld, og kom en klat creme fraiche på toppen. Drys med rødløg og purløg.
Sulten efter flere opskrifter?Følg @diannasopskrifter på facebook

0

You may also like

Leave a Reply