æggesalat
Frokost

Æggesalat med skyr – Fedtfattig

Æggesalat med skyrÆggesalat med skyr er nem at lave og smager skønt.
Der findes der intet bedre end hjemmelavet æggesalat.
Det behøver ikke nødvendigvis at være mig der har lavet det, men det skal ikke komme fra en plastikbøtte fra dagligvarebutikkens køledisk. De færdig købte æggesalater som oftest kaldes mayonnaisesalater, da de som navnet antyder indeholder mayonnaise – masser af mayonnaise. Og det kan få min mave til at vende sig.

Ønsker du, at bruge mayonnaise til din æggesalat, bytter du blot skyr ud med mayonnaisen. Du kan selv styre hvor meget du vil tilføje, men en god ide ville være at komme 1/4 dijon sennep i også. Hvidløgs pulver kan også med fordel tilføjes, som giver æggesalaten lidt smag.

Æggesalat er skøn til frokostbordet, uanset om det er påske, jul eller en anden højtidelighed. En god æggesalat kan også snildt bruges i en sandwich til en hurtig og lækker madpakke, og er du i det kreative hjørne, kan du ændre din æggesalat i mange forskellige retninger. Jeg har i min æggesalat valgt at bruge skyr, men du kan evt. bruge halv skyr og halv cremfraiche. Jeg har tilføjet agruk i tern. Men du kan fx. tilføje radisser, forårs løg, rødløg, osv.

Inspiration: Tunmousse

æggesalat

Æggesalat med skyr - fedtfattig

Print opskrift Pin opskrift Kommenter
Antal: 4 pers

Ingredienser

  • 8 æg
  • 1 bdt purløg
  • 1 agurk
  • 4 dl skyr
  • 2 spsk karry (mild)
  • salt
  • peber

Sådan gør du

  • Kog æggene i 8 minutter. Hæld koldt vand over og lad dem køle af.
  • Skyl purløg og klip det fint.
  • Skyl agurken og flæk den på langs. Skrab evt. de bløde kerner ud med en teske, så æggesalaten ikke bliver for "vandet". Skær agurken i fine tern.
  • Pil de kogte æg og hak dem. Bland dem sammen med purløg, agurk samt skyr og karry.
  • Smag æggesalaten til med salt og peber.
  • Æggesalaten er bedst, hvis den får lov at trække lidt i køleskabet. Ellers kan den godt være lidt for skyr-agtig.
Kan du lide mine opskrifter?Følg @diannasopskrifter på facebook

Forrige indlæg Næste indlæg

Relaterede indlæg

Ingen kommentar

Skriv en kommentar